Kilder

Posted by: 03 apr 2013

KilderJournalisten får sine historier fra sit kildenet. Inden for et stofområde gælder det om at opbygge så stort et net af gode kilder, som man kan, uden at komme i lommen på dem.

Den journalist, som har de gode kilder, er mere værd end den, som ikke har.

Ud over de kilder, som journalisten selv skaffer sig, er der telegrambureauer, andre medier, biblioteker, arkiver, registre og andre offentlige vidensbaser.

Kildenettet virker begge veje. Journalisten ved, hvor han skal henvende sig for at få sine spørgsmål besvaret, men kilderne ved også, hvor de skal henvende sig, hvis de synes et eller andet er vigtigt, interessant eller bare for galt.

Journalisten behøver ikke at opgive sine kilder til offentligheden, hvis det kan skade kilden. Dog må man ikke dække over viden om forbrydelser, der kan give mindst 4 års fængsel efter straffeloven, hvis den viden er afgørende for, at sagen bliver opklaret.

Tre typer af kilder

Man deler kilder ind i tre forskellige typer:

Erfaringskilder. Har oplevet historien på egen krop. Kan fx være indblandet i det trafikuheld, der skrives om.

Partskilder. Har en personlig interesse i historien. Fx en politiker, der prøver at komme igennem med en sag.

Ekspertkilder. Har viden om det historien handler om. Kan fx være en forsker, der kan forholde sig neutralt til sagen.

kilde: http://aiu.dk/mediehandbogen/journalistik/kilder

Øvelser:

Brug kilder!