De skrevne medier

Når man skal lære at skrive til medierne skal man lære at tænke som en rigtig journalist. En journalist må gøre tingene på en bestemt måde hvis han vil være god. Hans opgave er at formidle sine nyheder på en spændende måde. Men det han skriver skal samtidigt være sandt. En journalist må ikke digte sine historier selv men skal finde dem i virkelighedens verden. Derfor må han have gode kilder og finde en god og objektiv vinkling på historierne.

Der er mange typer af genrer der hører under ”De skrevne medier”. Nyhedartiklen er nok den mest almindelige, men også baggrundsartiklen er kendt. I featuren blander journalisten genrerne så han bruger lidt opdigtet stof. Og i reportagen er journalisten selv en af kilderne fordi han er på stedet hvor det foregår eller har foregået.